價格:免費
更新日期:2018-01-12
檔案大小:32 MB
目前版本:1.3.1
版本需求:需要 iOS 9.0 或以上版本。與 iPad 相容。
支援語言:丹麥文, 英語
Et kommunikationspas er et redskab, som kan lette og forbedre kommunikationen mellem mennesker uden talesprog (herefter omtalt som hovedpersonen) og deres omgivelser. Det er særligt beregnet til dem, som ikke kender hovedpersonen indgående, men alligevel har et behov for at kommunikere med ham eller hende. Det kan eksempelvis være nyansatte eller vikarer på et tilbud.
Kommunikationspasset er et redskab, som har været brugt i professionelle sammenhænge i en årrække. Det har typisk været udformet som et lille hæfte, hvor de væsentligste oplysninger om hovedpersonen er samlet. Det giver hovedpersonen mulighed for nemt og hurtigt at præsentere sig for nye mennesker, som derved får en mulighed for at sætte sig ind i, hvordan og på hvilke måder, de skal kommunikere med hovedpersonen. Kommunikationspasset er altså en slags kommunikativ brobygger.
Dette digitale kommunikationspas bygger på de grundlæggende tanker og ideer, som traditionelle kommunikationspas er udarbejdet efter. Men det digitale kommunikationspas har en række fordele i forhold til printede versioner. Den digitale version giver bl.a. mulighed for at bruge videoeksempler til at illustrere kommunikationen, ligesom det gør øger brugervenligheden væsentlig. Både for dem der udfylder kommunikationspasset, og for dem som skal bruge det.
Det digitale kommunikationspas er udviklet i et samarbejde mellem Center for Døvblindhed og Høretab (CDH), Specialbørnehjemmene og Sødisbakke, som alle er en del af specialsektoren i Region Nordjylland. Det er produceret og udgivet af Materialecentret, CDH.
Vigtigt: Kommunikationspasset er lavet til brug på private enheder, og må ikke bruges på institutioners iPads eller på andre offentligt ejede tablets.
支援平台:iPad